11. marts 2004 - Go'Aften Danmark

Jette havde været i Ugebladet Søndag, og det resulterede i, at hun blev kontaktet af Go'Aften Danmark.

Jette ville gerne have haft informeret om MCS Netværk Danmark, men man kan jo ikke nå alt - du kan læse om det her på Jettes hjemmeside http://www.mcsjette.webbyen.dk/

Nå, men jeg startede med at vaske alt det tøj, jeg skulle have på hjemme hos Jette, i natron, og så hænge det udenfor. Da det var tørt, lagde jeg det pænt sammen og ned i plastikposer, for at det ikke skulle komme til at lugte af de stoffer, jeg kan tåle, som Jette ikke kan tåle. Jette er parfumeallergiker - det er jeg ikke, så jeg kan bruge nogle æteriske olier. - Fra lørdagen inden vi skulle være sammen brugte jeg udelukkende duftneutrale produkter, og så var jeg klar til at tage over til min dejlige veninde, Jette :-))

Dagen startede med, at jeg tog toget fra Esbjerg til Roskilde med ledsagerordning.

Først skulle vi filmes uden maske på nede ved Vikingskibs Museet. Heldigvis var der en god og heftig vind, for ellers var noget gået helt galt. Man kan ikke sige, at alle var duftneturale - faktisk var nøget af tøjet lige belvet vasket og skyllet i Bamseline, så Jette, der er parfuemallergiker, fik lige et voldsomt hosteanfald, på grund af duften - men de andre var søde og forstående, så vi fik styr på situationen, og alt endte i fryd og gammen.

Vi tog derfra hjem til Jette, hvor vi først var igennem det obligatoriske bad, og så varmede vi lidt op med te og kage, og så drog vi mod hovedstaden - nærmere betegnet Hovedbanegården. Vi fandt døren, vi skulle ind ad, og så fik vi ellers en førsteklasses VIP modtagelse. ALLE var bare så søde og hjælpsomme. Vi følte os som dronninger, og det er en dag, vi aldrig vil glemme.

Nogle af de ting, vi ikke fik talt om,  var bl.a. netværket, som Jette har startet, for at vi med MCS ikke skal sidde hjemme alene, og ikke kan komme i kontakt med andre. Det koster ikke noget at være med i netværket, og med jævne mellemrum udsender Jette listen over de mennesker, der er med i netværket.

Netværket går også ud på, at vi kan ringe til hinanden, når det hele bare ser for sort ud - eller finde mennesker, der bor tæt på een selv, og spå måske finde ud af noget socialt samværd. Jette gør et stort stykke arbejde, og hun vil med glæde hjælpe dig igennem, så du kan finde ud at bruge netværket på den for dig bedste måde.

Jeg ville gerne have fortalt, at man skal lade sin fantasi få frit løb, for så er der faktisk RIGTIGT mange muligheder for at få noget der ligner et normalt liv.

Vil du f.eks. gerne på skovtur, men kan ikke - så køb et grønt tæppe - inviter familien på skovtur HJEMME PÅ STUEGULVET. Gør alle de ting, du normalt ville gøre, hvis du skulle du i skoven, og sæt Jer så ind på det grønne tæppe. Jeg er meget sikker på, at man kan få CD'er med fuglekvidder, så kan kan sagtens få lyden med - man kan jo også lege, at man sidder på kanten af et vandfald, for jeg VED, at man kan få CD'er med den lyd - jeg har den nemlig selv :-)) Mine lyd-CD'er er købt i TP musik, men de findes hvist kun på Sjælland, men de er sikkert villige til at give en hjælpende hånd, hvis der skal skaffes noget frem - måske vil de gerne skaffe og sende - spørg !! ellers ved du det ikke med sikkerhed.

Jeg ville også gerne have haft fortalt om, at venner også sagtens kan invitere dig/Jer *hjem* til middag - det foregår bare i dit/Jeres eget hjem - hvor de så kommer med alle ingredienser og låner køkkenet. Mikael og jeg har prøvet det - og det er super hyggeligt. Vi blev beordret ind i stuen - som hvis vi havde været hos vores venner, og så fik vi serveret noget hyggeligt og koldt at drikke, mens de lavede mad. Det var en SUPER aften, som jeg ALDRIG vil glemme. Prøv det - det kan sagtens lade sig gøre.

Hvis du mangler idéer, så kontakt Jette eller mig - vi vil hellere end gerne hjælpe dig på vej :-)))

Hvis du gerne vil se billeder fra vores dag, så kik her