Gitte Meyer Madsen og Hakon Mosbechs projektopgave om MCS
Efter at Jette og jeg havde været på skærmen i Go'aften Danmark, blev jeg kontaktet af Gitte Meyer Madsen. Hun fortalte, at hun og Hakon Mosbech skulle lave en opgave (et TV-indslag) på Journalisthøjskolen, og efter at have set mig på TV, ville hun gerne spørge, om jeg ville være med til det. Det ville jeg gerne, så Gitte og Hakon stod MEGET tidligt op den 27. marts, og kom her ved 8-tiden. Vi havde en rigtig god og hyggelig dag, og de fik set lidt af Fanø. Jeg er meget tilfreds med udsendelsen, det aller bedste er, at Gitte og Hakon fik Søren Vesterhauge til at være med - det højner jo kvaliteten gevaldigt.
På et tidspunkt i videoen, mens der bliver fortalt om, at min familie og venner er faldet fra, står jeg og kører en citron rundt på en kobberpande. Hvis nogen tænker "Hvad i alverden laver hun der ??" kan jeg oplyse, at jeg er ved at pudse kobbergryden, og det gør man med natron og citronsaft - så bliver den blank som ny. Det er den mindst kemiske måde at klare den lille opgave på.
Ellers vil jeg bare ønaske god fornøjelse - for her kan du se indslaget. Det varer ca. 5 minutter.