Finn Hjortskov - lille.JPG (162094 bytes)

Plakaten er malet af Finn Hjortskov

Fanø satte ”rav” i den
på Store Torv i Århus

Der var gratis rav til alle og et postkort til politikerne på Christiansborg med spørgsmål om konsekvenserne af kommunesammenlægningerne

En af de kommuner, der for alvor vil komme i klemme, hvis regeringens planer om en tvangssammenlægning af små kommuner bliver en realitet, er Fanø. Med sine 3.200 indbyggere ligger den langt fra Strukturkommissionens anbefaling på 30.000 som minimum for en selvstændig kommune.

Det ligner talmagi, som kun egner sig til at lukke munden på borgerne i alle de små kommuner. Et ”demokra-ti-stille” i stedet for et reelt demokrati, hvor det er argumenterne, der tæller og ikke kun, om man kommer fra en storkommune.

Som reaktion på denne mangel på demokratisk debat især om fordelene ved at bevare de små samfund har en gruppe borgere i Agendagruppen på Fanø besluttet at gennemføre en oplys­nings­kampagne om strukturreformen. Ikke på Fanø, for der står et enigt byråd bag en anbe­faling af, at Fanø skal bevare sin status som selvbærende og selvstændig kommune. Nej, kampagnen gælder de store byer i Danmark og er støttet økonomisk af borgerne på Fanø.

Agendagruppen var i lørdags i Århus, hvor vi trods slud og stiv kuling fra øst blev godt modtaget af århusianerne. Vi uddelte ægte Fanø-rav og en brochure om de 12 gode grunde, som vi kan se ved at bevare de små selvbærende kommuner.

”Politikerne bag strukturreformen er fuldstændig ligeglade med, om 1500 borgere fra Fanø skriver til dem. Dem har de allerede regnet på tabslisten ved næste Folketingsvalg. Men hvis 1500 eller 15.000 århusianere, aalborgensere og odenseanere begynder at sætte spørgsmålstegn ved fornuften i at gennemføre en kommunalreform hen over hovedet på både de små og de store kommuner, så tror vi på, at der sker noget, siger Jørgen Sønder. Han er en af initiativtagerne til kampagnen – og i øvrigt selv født i Århus, men nu bosat på Fanø.

Ægte Fanø-rav til alle

Som den første storby besøgte gruppen Århus lørdag den 13. marts, hvor man uddelte ægte Fanø-rav til århusianerne og postkort, som man kunne sende til sin folketingspolitiker. På kortene, der bærer et smukt motiv fra Fanø malet af kunstmaleren Finn Hjortskov, er der opklarende spørgsmål, som det har været svært at få besvaret i den senere tid. Det er f.eks., hvordan folketingsmedlemmet vil sikre, at der bliver større borgerindflydelse – mere demokrati og større brugerdeltagelse, når de små, selvbærende kommuner nedlægges? Det lover partiet Venstre bl.a. i sine ”10 krav til en strukturreform”. Derfor mener Agendagruppen på Fanø, at borgerne i Århus havde krav på at få et konkret svar på ”hvordan”. Gruppen har valgt i alt syv forskellige spørgsmål, som den mener ikke er blevet tilstrækkelig belyst i debatten.

12 gode grunde til at bevare de små selvbærende kommuner

Men for at det ikke kun skal være gold kritik, har Agendagruppen sammensat en brochure med ”12 gode grunde til at bevare de små selvbærende kommuner”. Et par af dem lyder: ”Det er nemmere at stille politikerne til ansvar, når man dagligt møder dem i lokalsamfundet” og ”I de små kommuner er der en enklere og mere målrettet indsats for at hjælpe borgerne”.

”Det vil være en ulykke ikke bare for Fanø, men for hele Danmark, hvis Fanø på grund af talmagi skal nedlægges som selvstændig kommune. Ikke fordi Fanø skal bevares som et levende Frilandsmuseum, men fordi noget uerstatteligt vil gå tabt for hele landet, hvis det miljø, som i århundreder har virket på øen, med et pennestrøg fjernes”, siger Jørgen Sønder.

”Jeg husker i 1960’erne, at man i Århus var godt i gang med at rive hele den gamle midtby ned for at kunne føre trafikken uhindret gennem byen og ned til havnen. Heldigvis var der en fornuftig borgmester dengang – det var Bernhardt Jensen – der fik sat en kæp i hjulet og bremset nedrivningerne ved Nørreport. Det fik han ikke megen tak for i sin samtid. Men jeg er sikker på, at århusianerne i dag er glade for, at de kan gå ture i Mejlgade, Graven, Studsgade og hvad de nu hedder.”

Vi har brug for mangfoldigheden

”I Odense var de knap så heldige. Her fik de motorvejen tværs gennem den gamle bydel, og det er der sikkert en del, der beklager i dag. På samme måde er det med nedlæggelsen af de små, selvbærende kommuner. Noget uerstatteligt vil gå tabt, som man ikke bare kan genskabe med noget nyt sidenhen, når fadæsen bliver erkendt. Der er forskel på de tanker og ideer, der fostres i et lille samfund som Fanøs, og i en storby som København. Danmark har brug for begge dele. Tænk blot på, hvordan den århusianske musiktradition opstod som et modsvar til den københavnske. Der er brug for mangfoldigheden – både i tanker, musik og kommunestørrelser. Derfor ”rav’er” Fanøs fremtid også borgerne i Århus”.

Brev til alle Folketingets medlemmer

Agendagruppen har også skrevet til samtlige Folketingets medlemmer og vedlagt brochuren om de 12 gode grunde til at bevare de små selvbærende kommuner. I brevet skriver Agendagruppen bl.a.: " Vi håber, at du vil tage godt imod vores initiativ og give plads for mangfoldigheden både i tanker og kommunestørrelser.  - Også når beslutningen skal tages i Folketingssalen." Agendagruppen opfordrer politikerne til at kommentere de 12 punkter på gruppens hjemmeside.

Postkortene med spørgsmålene til politikerne kan folketingsmedlemmer rekvirere hos Agendagruppen - hvis de lover at ville svare på spørgsmålene.

Faktaboks:

Udover at få et stykke rav fik århusianerne også et postkort fra Fanø, hvor der er fortrykt spørgsmål til den folketingspolitiker, man sidst stemte på. Man skulle blot skrive hans eller hendes navn på kortet og skrive sit eget navn og adresse på og sende det til politikeren. Adressen på Christiansborg står der allerede. Spørgsmålene på postkortene lyder:

Hvis du gerne vil sende et af spørgsmålene til en politiker, så gå ud på folketingets hjemmeside : http://www.ft.dk/SYSTEM/PARTIER/PARTIFRM.HTM
find den politiker, du gerne vil sende kortet til, og kopier så den tekst, du gerne vil sende, og sæt den ind i mailen TAK
Helle Kongevang

Faktaboks:

Agendagruppen på Fanø har samlet 12 gode grunde til at bevare de små selvbærende kommuner i en brochure, som man kan få ved at skrive til info@fanoborger.dk. De 12 punkter lyder:

1.    Borgerne føler sig som medejere af kommunen og ikke kun som forbrugere

2. Borgerne kan bevare og udvikle deres lokale identitet

3.    Kommunen kan bedre målrette sin lokale erhvervsudvikling

4.    Kommunen kan målrettet planlægge de fysiske rammer for borgernes fremtid

5.    Borgmesteren i en lille kommune taler med større vægt i medierne, når lokale interesser
står på spil, end et menigt byrådsmedlem i en storkommune

6.    Det er nemmere at stille politikerne til ansvar, når man dagligt møder dem i
lokalsamfundet

7.    Ressourcestærke borgere vil kun blive i de små lokalsamfund, hvis de oplever, at de
har reel politisk indflydelse på rammerne for deres familieliv

8.    Det er ikke de samme tanker, man tænker i et lille lokalsamfund som i en storby.
Danmark har brug for begge dele.

9.    De små kommuner giver mindre bureaukrati og færre skranker

10. I de små kommuner er borgerne ikke kastebolde mellem forskellige systemer

11. I de små kommuner er der en enklere og mere målrettet indsats for at hjælpe borgerne

12. I de små kommuner er der større borgerindflydelse på beslutningerne, mere demokrati
  og større brugerdeltagelse

Faktaboks:

På plakater ved Fanøs strand kan man læse :

 Yderligere oplysninger:

Du kan få mere at vide om Agendas kampagne og aktionen hos Jørgen Sønder på tlf. 75 16 12 35 eller mobil 26 70 12 30. Du kan også klikke dig ind på Agendagruppens hjemmeside www.fanoborger.dk eller skrive til info@fanoborger.dk 

Fra Information har vi til jeres orientering klippet følgende 3. marts 2004:

Kommunalforskeren Roger Buch påpeger i en kronik, at Strukturkommissionens betænkning er blevet til i hastværk, og at de demokratiske konsekvenser af større kommuner er underbelyst. Buch fremhæver, at en kommunalreform efter regeringens model vil betyde, at 50.-100.000 danskere holder op med at stemme ved kommunalvalgene – »et klart demokratisk tab,« skriver Buch.
»Ved det seneste normale kommunalvalg i 1997 – altså uden et folketingsvalg oveni – var stemmeprocent på landsplan 70,1. Den højeste stemmeprocent blev med 83,4 pct. fundet i landets tredjemindste kommune Fanø, som har cirka 3.200 indbyggere. Den mindste var 58,0 pct. i den største: Københavns Kommune. Hele 25 procents forskel er en ekstrem forskel, men udtryk for en generel sammenhæng: jo større kommuner, des lavere valgdeltagelse.«

»Hvis Fanø lægges ind under Esbjerg og man i stedet for 11 politikere som styrer øen, skal være heldige for at få valgt én ind i Esbjerg Byråd – er demokratiet så forandret på Fanø? Ja, selvfølgelig, og det gælder også de mange andre kommuner, som bliver lillebror i en sammenlægning. Og mon man så kan fastholde Fanø som den kommune i landet, der tilbyder eleverne flest timer i folkeskolen? Næppe – og mon så fannikkerne vil opleve demokratiet som »præcis lige så godt«? Selvfølgelig ikke. Hvis kommissionen havde stillet sig selv sådanne spørgsmål, og af bedste evne forsøgt at besvare dem, ville den demokratiske konklusion uden tvivl være blevet en anden – og mindre tynd!«
Roger Buch er lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Vallensbæks konservative borgmester Kurt Hockerup siger i et interview i Information samme dag:

»For ens virke som lokalpolitiker er det afgørende med alle de små input, man får i det daglige. Det giver en fingerspidsfornemmelse, om tingene fungerer eller ej.«
»Og store kommuner vil betyde meget mere embedsmandsstyre. Det vil blive sådan, at først når en sag rammer forsiden af avisen, og alle kan se, den er gal, vil politikerne gribe ind,« siger Kurt Hockerup.
»Det bliver et helt andet kommunalt folkestyre, og man kan sætte spørgsmålstegn ved hvor meget folkestyre. Det bliver bureaukratisk og formelt.«

Kurt Hockerup er i gang med at samle tilslutning til en udtalelse fra, hvad han kalder »Bæredygtige kommuner«:
»Altså kommuner, som klarer opgaverne godt, selv om de ikke har 20.000 eller 30.ooo indbyggere. Det er jo vilkårlige tal, som Strukturkommissionen er kommet frem til. Det er postulater, som ikke klæder kommissionen.«
»Jovist, der kan da være kommuner, der ikke klarer opgaverne. Men det kan også være dem over 30.000. Det kan skyldes dårlig ledelse – eller at de ligger i et udkantområde.«

- Dit eget parti står jo også bag kravet om store kommuner?

»De Konservatives officielle politik kan man læse på partiets hjemmeside. Det forvaltningsreformudvalg, som jeg selv var formand for, fik enstemmig tilslutning til et forslaget om ’Amterne skal nedlægges og erstattes af tre regioner’. Men der står også: ’Kommunesammenlægninger bør ske ad frivillighedens vej.’ Vi har ikke vedtaget andet. Det at sige noget andet passer ikke med vores politik.«

– Du er bestyrelsesmedlem i Kommunernes Landsforening. Hvorfor mener KL pludselig, at stort er godt?

»Der er sket noget i Venstre. Formanden blev kritiseret af de store kommuner, og pludselig mente alle Venstre-medlemmerne af bestyrelsen noget andet. Jeg har fastholdt standpunktet om, at større kommuner ikke i sig selv er et gode. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg er blevet ugleset af mine kolleger – og udsat for et vist pres i retning af at følge med flertallet.«