Overfølsom over for verden KEMI-KAOS. Helle Kongevang lever isoleret på grund af alle de kemikalier, der er i hverdagen omkring os. Hun bliver syg af selv den mindste kemiske påvirkning, og det vil sige, at hun skal passe på alt omkring sig. Læs artikel

HelleKon2.jpg (22664 bytes)Foto taget af / Photo taken by Jørgen Schiøttz Fra Aktuelt / From Aktuelt

Onsdag 4. april 2001

ALLE SKAL RENSES FØR DE KOMMER PÅ BESØG

Overfølsom over for verden KEMI-KAOS. Helle Kongevang lever isoleret på grund af alle de kemikalier, der er i hverdagen omkring os. Hun bliver syg af selv den mindste kemiske påvirkning, og det vil sige, at hun skal passe på alt omkring sig.

Af: Britta Hansen

De fleste af os mærker ikke noget særligt til, at vi lever i en verden fyldt med kemikalier. Det gør Helle Kongevang derimod. Hun har MCS - multiple chemical sensivity - der på dansk kan oversættes til mangeartet kemisk overfølsomhed eller kemisk intolerans.

MCS er mildt sagt ikke nogen nem sygdom at have. Den  indebærer, at Helle Kongevang reagerer over for selv ganske små forekomster af kemikalier - og de findes vel at mærke i luften, maden, tøjet, arbejdsmiljøet, husholdningen og alt andet, vi normalt omgiver os med. Nogle af reaktionerne på kemikalierne kan være åndenød, svigtende hukommelse, udslæt, hovedpine, opkast, løbende øjne og næse. Helle Kongevang beskriver det selv som at have influenza og en kolossal træthed oveni ved den mindste anstrengelse.

For selv at huske alt det, hun ikke kan tåle at have omkring sig eller i sig, har Helle Kongevang lavet en alenlang liste over stoffer, materialer, mad, hudplejemidler og meget andet, som giver hende forskellige symptomer. Listen begynder med terpentin, går over aviser og panodil-brusetabletter og slutter med almindeligt vandhanevand. Det betyder blandt andet, at hun altid selv bruger specielle produkter fra Urtekram til personlig pleje, vasker tøj med Tusindfryd vaskepulver fra Irma, spiser økologisk og renser sit drikkevand. Og hun frygter for den dag, det nedslidte gulvtæppe skal skiftes ud, for så hedder det enten afhøvlede gulve eller et hundedyrt uldtæppe med filtunderlag.

Vennerne er faldet fra

Mennesker, der kommer i Helle Kongevangs hjem, skal igennem en større renselses-proces, for hun kan heller ikke tåle, at andre bruger parfumerede cremer, deodoranter eller vaskepulver. Derfor foregår dette interview da også over telefonen.

'Min mand skal gå i bad og skifte tøj, når han kommer hjem fra arbejde. De venner, vi har tilbage, har enten skiftet vaskepulver eller også har de noget specielt 'Helle-tøj', de tager på, når de skal besøge mig. Og de bruger ingen parfumerede produkter. Det går heller ikke, at de ryger hele dagen, inden de kommer,' forklarer Helle Kongevang.

Den situation har gjort, at en del af vennerne er faldet fra undervejs. Og Helle Kongevangs tilværelse er generelt meget begrænset. Når hun går ud, foregår med en maske på, som industrimalere bruger indendøre. Den kan hun have på i højst tre timer om dagen - ellers er der risiko for, at der kommer vand i lungerne. Også på andre tidspunkter kan det være svært at kapere begrænsningerne:

'Min niece holder 18 års fødselsdag her i april - spørg lige om jeg skal med. Da min far holdt 70 års fødselsdag, kunne jeg heller ikke være med,' forklarer Helle Kongevang. Meget klynk er der dog ikke at spore hos hende. Helle Kongevang bruger mest tid på det, som hun kan holde til: 'Jeg kan lave mad, bage brød og kager, og dem spiser de lystigt på min mands arbejde. Og så har jeg min computer. Den er mit vindue til verden. På internettet kan jeg tale med en masse mennesker, der er i samme situation som mig, og det er et sted at få luft.'

Helle Kongevang har altid haft intolerans over for kemikalier.

Kamp for pension

'Allerede som baby fik jeg udslæt og dårlig mave af visse fødemidler. Og som barn har jeg altid reageret på for eksempel maling og terpentin ved simpelt hen at vende mig om og gå væk, hvis jeg kom i nærheden. Jeg har altid været syg som barn. Jeg kan huske et år, hvor jeg kom hjem med karakterbogen og havde haft 43 sygedage på et skoleår. Jeg har jo været udsat for masser af påvirkninger. Hvad har de dog ikke gjort rent med på skolerne dengang.'  

Gennem sit arbejdsliv som blandt andet direktionssekretær har hun været udsat for masser af kemikalier - for eksempel slettelak og uddunstninger fra kopimaskiner og laserprintere. Den slags indser hun i dag, hvor hun ved, at der er noget, der hedder MCS. Det fandt Helle Kongevang først ud af omkring 1994.

Allerede i 1992 måtte hun holde op med at arbejde, for da kunne kroppen ikke længere holde til de forskellige påvirkninger. I marts 1999 fik hun stillet diagnosen MCS i meget svær grad hos overlæge Søren Vesterhauge på Rigshospitalet. Helle Kongevang, der i dag er 44 år, kæmper for at få tilkendt højeste førtidspension, men er indtil nu kun blevet tildelt almindelig forhøjet førtidspension. Hun har anket beslutningen til Den Sociale Sikringsstyrelse.

'Hvordan kan de sige, at jeg har arbejdsevne tilbage? Jeg kan ikke være i stue med en avis eller med nogen, der bruger parfume. Jeg kan ikke arbejde herhjemme, fordi min koncentrationsevne og indsats er meget svingende, og jeg sover utrolig meget i løbet af dagen. Jeg vil gerne se dem finde et job til mig.'