Idag er det den 9. januar 2004 - altså godt 7 måneder siden vi flyttede til Fanø. En beslutning der blev taget på 24 timer og 2 minutter - sådan cirka. 24 timer efter vi så opslaget på internettet, stod vi af færgen i Nordby, hvor Bent (den rare ejendomsmægler fra Nybolig) hentede os, og kørte os ned til det hus, vi havde drømt om hele natten. - Det er så her, de 2 minutter kommer ind - for det var, hvad det tog os at beslutte os for at købe huset - altså hvis banken ikke havde nogen indvendinger, og hvis Preben (gift med Gun - min gamle klasselærerinde), der er murermester, ikke fandt nogle fejl og mangler.
Ingen havde noget at påklage, og så begyndte vi at pakke ned i kasser.
Årsagen til, at vi kunne tage beslutningen så hurtigt var, at vi jo havde bestemt os for at flytte til Fanø - bare først om 20 år, når Mikael skulle på pension. - Mikael er IKKE på pension endnu - men nu bor vi her - trygt og godt :-)))
Vi kom hertil som sommeren begyndte, og jeg var meget spændt på, hvordan det ville gå, med alle mine svære reaktioner på pollen af enhver art.
I København var det sådan, at når græsset i haven blev slået, så gik jeg bag lukkede døre og vinduer og blev syg. Jeg fik vejrtrækningebesævr, løbenæse og røde kløende øjne.
Her på Fanø har jeg endnu ikke haft reaktioner, når naboerne slår deres græs - lige rent bortset fra, når vinden sender benzinosen hen i hovedet på mig, så ville jeg ønske, at man kun kunne få elektriske og rugbrødsmotor dreven maskiner <grin>.
En måned efter vores ankomst, fik vi nye naboer til udestue siden. De var selvfølgelig også glade for det gode vejr, så de malede for åbne døre og vunduer. Jeg blev først generet af lugten fra malingen, når jeg stod midt mellem vores hus og deres ude på vores græsplæne. Jeg var dybt målløs - Jeg lå ude og solede mig på terrassen, mens de malede. Her skal jeg så tilføje, at vinden var i stik vest - og gik altså langs med husene - men alligevel......
Så al den tid det har været vejr til at være ude, har jeg befundet mig på vores terrasse - med kun ganske få undtagelser.
En anden vigtig ting er, at jeg her kan drikke vandet direkte fra hanen. Der var dog lige en dag, hvor jeg syntes, at vandet smagte mindre behageligt, så jeg fik ikke drukket så meget den dag. Næste dag var det stadig ikke så behageligt, og jeg gik hen og blev decideret dårlig af det. Heldigvis havde jeg ikke givet afkald på min vandrenser, så jeg fik sat et filter i, og så kunne jeg drikke alt det, jeg ville. Ved henvendelse til teknisk forvaltning fik jeg at vide, at der havde været en reparation på friskvandsbeholderen her i Sønderho, og man havde renset med klor og så skyllet det 3 gange. I ca. 2 uger rensede jeg mit vand, og så kunne jeg ellers igen drikke vores dejligt rene, bløde vand.
Efterhånden som tiden er gået, kan jeg mærke på mig selv, at jeg får det bedre og bedre. Jeg ved godt, at jeg aldrig bliver rask, for kommer jeg i forbindelse med f.eks. parfume, bilos eller andre af de ting, jeg ikke kan tåle, så bliver jeg syg - MEN - det, at jeg kan have en hverdag, der er så god og dejlig - det har betydet meget for min livskvalitet.
Livskvaliteten fik også et ordentlig puf opad, da jeg i begyndelsen af december fik bevilget en handicap knallert
klar til regnvejr (regnslaget er købt hos
... og til
almindeligt vejr
http://www.bek-scooter.dk/bek_frameset.htm
)
Her kan du se mig race <grin>
Når jeg skal op til Nordby, så tager jeg masken af, lige så snart jeg er ude af Sønderho, og tager den først på igen, når jeg når Rindby. Skulle der komme en bil, mens jeg er uden maske, så holder jeg vejret, mens den kører forbi + lidt til - og så kan jeg trække vejret igen. Luften her på øen står nemlig ALDRIG stille, så den udstødning, der kommer fra bilen, bliver hurtigt blæst væk.
Den dag, hvor jeg for første gang igen duftede efterårsskoven - uhh ha - det var en MEGET stor dag. Eller den første gang jeg kørte ned og sad ved vandet og trak frisk luft, så på solen og lyttede til havet. Uh ha da det var godt :-)
Jeg har min egen philosofi om, hvordan det kan være, at jeg her har det så godt, og at der er ting, jeg ikke reagerer på, eller har en svagere reaktion, end i København.
For det første får jeg frisk luft, som jeg aldrig har fået frisk luft før. Det er jeg sikker på, en en væsentlig faktor - for luften her ER frisk og ren.
For det andet - når noget "slipper ud" i luften her, så er der ikke allerede mængder af kemi i luften, som det indgår forbindelser med - der er KUN DET i luften, og det er det.
20. januar 2004
Den 18. januar 2004 hentede jeg en kasse økologisk frugt og grønt. Kassen
indeholdt bl.a. 2 clementiner og 1,5 kg appelsiner. Efterson jeg på det seneste har
kunnet gøre ting, jeg ikke har kunnet i mange år, OG jeg har det fysiske overskud,
besluttede jeg mig for et esperiment - at skrælle en clementin, og hvis det gik godt,
også spise den. Sidst jeg prøvede noget lignende, blev jeg meget syg, blot fordi der
blev sat en negl igennem skrællen på en appelsin. - Som sagt, så gjort - og til alles
store forbavselse, så gik det hele perfekt - også at spise den :-) Se selv her :
Hvis du gerne vil følge med i, hvad der foregår her på Fanø, så kan du kikke her - og måske blive fristet til at komme en tur herover - og måske også blive så glad for det, at du flytter herover
http://www.fanoe-online.dk/home.html