26. juni 2006

Kopi af et indlæg eg har haft i Fanø Ugeblad

ARBEJDSRAPPORT FRA MILJØSTYRELSEN OM PETROLEUMSKOKS 

Den 22. maj 2006 udkom Miljøstyrelsen med en arbejdsrapport om privat anvendelse af petroleumskoks. – Den har jeg ventet på længe. Hvorfor ? Jo, jeg bliver hundesyg, når jeg udsættes for røgen fra petroleumskoks. Jeg ved ikke, hvem der bl.a. her i Sønderho benytter sig af denne brændselstype, men et er sikkert, at når der tændes op i ovnene med petroleumskoks, så er jeg nødt til at gå indenfor og lukke døre og vinduer hammetisk, ellers får jeg noget, der er værre end migræne, og jeg har ingen medicin, der kan afhjælpe problemet. Det tager mig flere dage at komme mig ovenpå en sådan påvirkning.

Jeg kan sætte ord på, hvordan jeg får det – men hvad med alle vores fugle og naturen – for ikke at tale om de omkringboende børn og voksne ? Hvordan mon de har det, når der afbrændes petroleumskoks ? Og hvilke skader risikerer de at få på længere sigt ?

Med tilladelse fra Miljøstyrelsen, kommer her et uddrag fra rapporten :

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 13, 2006 – Hele arbejdsrapporten kan læses på www.mst.dk se under "publikationer, seneste udgivelser" – udgivet den 22-05-2006

Privat anvendelse af petroleumskoks

 -

Forbrugerinformation

Nikkel og nikkelforbindelser er kræftfremkaldende, men det er især kendt i relation til nikkelallergi, som især rammer kvinder. 10 –15% af danske kvinder er nikkelallergikere.

Asken fra petroleumskoks indeholder 6-7% nikkel, og håndteringen kan derfor medføre en kraftig eksponering med nikkel. Almindelige forbrugere er ikke informeret om dette, ligesom de ikke er informeret om de mulige korrosionsproblemer, anvendelse af petroleumskoks kan medføre.

Det anbefales derfor at undersøge mulighederne for, at der gives en bedre oplysning til brugerne, dels om det høje nikkelindhold i asken og hvordan det skal håndteres, og dels om de korrosionsproblemer anvendelsen af petroleumskoks i visse tilfælde kan medføre.

En egentlig mærkning på emballagen var en oplagt mulighed, som kunne kombineres med krav om udlevering af samme mærkning ved køb af petroleumskoks i løs vægt. Et sådan krav om mærkning, som selvfølgelig skulle gennemføres af leverandørerne, ville formentlig medføre så meget fokus på problemet, at forbrugere, der køber ikke mærket petroleumskoks direkte i Tyskland udenom de danske forhandlere, ville blive orienteret om den danske mærkning. Det er også tænkeligt, at en sådan mærkning vil medføre et faldende forbrug, fordi nogle forbrugere fravælger petroleumskoks på grund af de omtalte risici.

17. oktober 2003

Sundhedsskadelig røg fra brændeovne, et upåagtet problem.

Vi er nogle mennesker, der er stærkt generede af andres brænderøg i vores
hverdag, og som af samme årsag oplever begrænsninger og sygdom i forskelligt
omfang. Vi ønsker at skabe større opmærksomhed om emnet og at få ændret
praksis omkring håndtering af røg fra brændeovne i Danmark.

Udover vores egne erfaringer, har vi set på brænderøgs sundhedsmæssige
virkning, ifølge litteraturen, danske myndigheders indsats, og vi har dannet
os et indtryk af virksomheder, medier og reklamebranchens dækning af emnet.

Det er vores indtryk at :

· røgen fra brændeovne er stærkt sundhedsskadelig og kan fremme bl.a.
  allergiske sygdomme, infektioner og kræft i kvarterer  med brændefyring;

· udsættelse for røg fra brændeovne er mere sundhedsskadelig end udsættelse  for dieselos og
  passiv rygning, men  indeholder delvist de samme typer skadelige stoffer;

· røgen indeholder mikroskopiske partikler bl.a. af tjærestoffer (PAH), kulilte, kvælstofforbindelser
  og tungmetaller

  - og især ved affaldsafbrænding - dioxin.

· Den værste forurening fra brændeovne må forventes omkring midnat i villakvartererne, især når luften er
  stillestående;

· en stor del af luftforureningen udendørs finder man også indendørs - hos naboen;

· mest sundhedsskadelig er røg fra ulovlig brændsel: husholdningsaffald,  tryksager, trykbehandlet træ
  og vådt træ;

· anvendelse af ulovlig brændsel er stadig anno 2003 vidt udbredt, og mange  mennesker kender
  enten ikke reglerne, eller de er ligeglade hermed;

· også røgen fra den "korrekte" afbrænding i højeffektive ovne kan være sundhedsskadelig.

· Lovgivningen og de tekniske vejledninger er upræcise og slappe;

· myndighedernes tilsyn består i, at man alene tager klagesager op - man udfører ikke opsøgende tilsyn;

· der bliver normalt ikke udført luftmålinger af røgen fra brændeovne, og myndighederne i Danmark
  aner reelt ikke, hvordan luftkvaliteten er i de kvarterer og på de tidspunkter, hvor røggenerne er værst;

· en klage bliver som regel afvist - og der er ingen ankemuligheder;

· mange mennesker er generede af brænderøg, men kun få klager; det at man skal klage over naboen og
  at klagen skal være skriftlig, får mange til at opgive på forhånd.

  Myndighederne har derfor ikke noget reelt   indtryk af, hvor udbredte generne er.

· Regeringens sundhedsplan 2003 gør meget ud af den sundhedsskadelige røg fra diesel, men nævner kun
  perifert røgen fra brændeovne - uden at komme nærmere ind på, om man vil  gøre noget ved problemet,
  og i så fald hvad; efterfølgende er miljøministeren dog kommet med en pressemeddelelse om, at man vil
  undersøge for dioxin i brænderøg;

· miljøstyrelsen har - også i 2003 - efter en konkret henvendelse fra en beboer om røggener fra brændeovne
  afvist at stramme op på reglerne - med henvisning til at folk "har vundet hævd" (!) på deres adfærd;

· Medierne hylder - i lighed med brændeovnsproducenterne - ensidigt brændeovnene som hyggespredere,
  sparegrise og miljøforkæmpere (pga. den mindre udsendelse af klimagasser), men røggenerne hos
  naboerne bliver negligeret eller stærkt nedtonet;

· en brændeovn kan typisk give 3000-6000 kroner årligt i besparelser på varmeudgifterne i en alm. bolig.
  Hvis man selv sanker brænde, etablerer vandtank mm. kan en stor husstand komme op på 15.000
  kroner i årlig besparelse;

· folk med brændeovne belønnes således selektivt, selv om de skaber meget mere luftforurening i
  nærmiljøet  end de, der har fjernvarme. I takt med stigende energiafgifter bliver brændeovne stadigt
  mere attraktive.

· Der er ca. 400.000 brændeovne i Danmark og der sælges i disse år ca. 25.000 ovne om året. De fleste
  nye huse er forberedt til brændeovn, og man overvejer at åbne op for brændeovne i lejlighedsbyggeri.

· Røgen fra haveafbrænding kan være endnu mere sundhedsskadelig end den fra brændeovne; det er derfor
  meget uheldigt, hvis kommunerne af økonomiske årsager ophører med at modtage haveaffald på
  genbrugsstationerne, som  det har forlydt i pressen.

Vi har oversat et fakta-ark fra den amerikanske hjemmeside "burningissues.org", hvor især de sundheds-
og miljømæssige oplysninger ved røg fra brændeovne stammer. (Til de, der måtte gå ind på
Burningsissues hjemmeside: tallene for dioxin kan være forældede, da netop dette stof har været særligt vanskeligt at analysere for. Vi må hér afvente Miljøministeriets undersøgelser heraf).

Vi mener, at:

o det at bruge biobrændsler i stedet for fossile brændsler er en storartet
   idé, men det er ikke rimeligt, at mennesker skal opleve store gener eller
   direkte blive ramt af sygdom, for at andre kan sikre sig lidt hygge og
  besparelser eller for at redde "det store miljø" - klimaets ligevægt;

o de mange tekniske løsninger til rensning af røg fra industrien må også med
  lidt justering kunne anvendes til brændeovne; indtil dette er sket, er det
  vanskeligt at forstå, at brændeovne skal anvendes, når de forurener
  nærområdet mere end de fleste andre gængse opvarmningsteknologier;

o forureneren skal betale: Det er urimeligt, at de der benytter fjernvarme,
  og dermed skåner nærområdet, skal betale højere energiafgifter, end de,
  der benytter brændeovn. Det burde være omvendt;

o det er nødvendigt at fjerne luftforureningen fra kvartererne med
   brændeovne og dermed at sikre sundhedstilstanden fremover;
   det er i almenhedens interesse, at oplysningerne om brænderøgs skadelige
   virkning kommer frem.

Vi har derfor besluttet at orientere bredt om problemet i håb om, at I, som modtager dette vil være med til
både at orientere videre herom, samt måske at benytte Jeres egne muligheder for at gøre noget ved det
via Jeres respektive kanaler.

Venlig hilsen

Interessegruppen for Kemi og Sundhed
Brænderøgsgruppen v.Lone Bech, Vienni Henriksen,
Jette Lund Frederiksen

Vi kan kontaktes på tlf. 46 19 03 06 (Jette L. Frederiksen),
36 78 89 20 (Vienni Henriksen)
Eller E-mail: kampagne@ofir.dk

29. september 2003

BURNING ISSUES

Et projekt om genetablering af ren luft

Fakta om brænderøg  (opdateret til januar 2003) yderligere information på website:

http://www.burningissues.org

Burning issues er et projekt om genetablering af ren luft, udført af en ikke profitsøgende organisation, som fokuserer på forskning, uddannelse og oplysning om ren energi og luftforurening.

 ---------------------------------------------------

Røg fra private brændeovne, restauranter med brændefyring og udendørs afbrænding af træ m.m.
spreder sig generelt til naboer. Røgen resulterer i en høj koncentration af giftig luftforurening. Millioner
af mennesker bliver syge af denne forurening og nogle dør. Forståelse for sagen og   uddannelse i
problemet er hovedelementer for en reduktion af de dødelige partikler i vores miljø.

Forurening med partikler (primært sodpartikler) er den vigtigste forurening i vor luft. vi ved, at når niveauet
med partikler øges, kan folk dø. Et antal undersøgelser har også vist at et øget antal partikler i luften er
årsag til forandringer i blodet, der kan øge risikoen for hjerteanfald.

Den vigtigste enkeltkilde, som producerer partikler i luften, der udefra trænger ind i vore huse , fortrinsvis i bymæssige bebyggelser, er - ifølge en amerikansk undersøgelse - naboers brændeovne. Nogle få timers
fyring i et enkelt hus om natten er nok til, at koncentrationen af partikler i dusinvis af omliggende huse
øges og forårsager PAH koncentrationer højere end 2.000 ng/kubikmeter (PAH: polycykliske aromatiske kulbrinter,  ng : nanogram(1/1000.000.000 g)).

1. Det antages, at så mange som 60.000 mennesker i USA dør som følge af indånding af partikler, selv
om disse kun ligger omkring eller endog under gældende grænseværdier. Det er langt farligere at bo i
byer med massiv røgforurening end i byer uden røgproblemer. Pattedyrs lunger har ikke udviklet forsvarsmekanismer mod mikroskopiske partikler.

2. På verdensplan skønnes det, at for tidlig død forårsaget af brænderøg rammer mellem 2,7 og 3
millioner mennesker.

3. Risikoen for at dø for tidligt er 17% højere i byer med høj luftforurening sammenlignet med risikoen i
byer med renere luft.

4. Ældre mennesker, nyfødte, børn, voksne, som udfører fysisk meget krævende aktiviteter og folk med
hjerte- og lungesygdomme er mest udsatte.

5. I takt med at luftforureningen med partikler forøges med en vis mængde, er der en målelig stigning
i antallet af kroniske lungevejslidelser. Der sker en systematisk forøgelse af dødeligheden samt i
stigningen i antallet af hospitaliserede lungevejslidelser, hver gang forureningen stiger med et vist niveau.

6. I områder, hvor træ er det mest anvendte opfyringsmiddel, har brændeovne vist sig at bidrage med
op til 80% af den tilstedeværende koncentration af sodpartikler PM10 (mikroskopiske partikler) i vinter-
månederne. Denne undersøgelse viser iøvrigt, at  installation af nye brændeovne, baseret på ny teknologi,
ikke skaber den forventede reduktion i spredningen af partikelforurening, uanset at det var ventet, at introduktion af nogle nye modeller af brændeovne ville reducere forureningen allerede efter få måneder.
Men resultatet var skuffende

7. Visse dage udgjorde partikelforureningen fra brændeovnene i nogle kvarterer 90% af den samlede forurening.

8. (a). Med udgangspunkt i sundhedstilstanden hos børn, der boede i boliger med brændeovne, og i
kvarterer, hvor brænderøg var almindeligt forekommende, forårsagede røgen fra træ en reduktion af
børnenes lungekapacitet og en stigning i antallet af astmatilfælde. Dertil sås mere alvorlige lunge-
symptomer, og fravær fra skolen pga. sygdom. (b). Afbrænding af træ frigør mange luftforurenings-
stoffer af hvilke kan nævnes: dioxin, kulilte, methan, flygtige organiske stoffer (VOC's), kvælstof oxyder
og tjærestoffer (PAH: polycykliske aromatiske kulbrinter) samt mikroskopiske partikler med en diameter
på op til 10 hhv. 2,5 mikrometer (PM10, PM2,5).

9. Forsøgsdyr  (laboratorierotter), som blev udsat for trærøg (750 mikrogram/kubikmeter) udviklede øje-
blikkelig en 25% reduktion af lungernes evne til at bekæmpe bakterier. Visse lungefunktioner blev
reduceret med 23% og 61 % efter henholdsvis 1,5 og 2,5 timers eksponering. Forskerne konkluderede,
at røg fra afbrænding af træ reducerer lungernes forsvarsmekanisme meget markant og peger på den tilsyneladende klare forbindelse mellem trærøg og den stigende forekomst af luftvejslidelser.

10. 50% af polynukleært organiske materialer (POM) i luften hidrører fra brændeovne. POM indeholder tjærestofferne PAH. PAH omfatter bl.a. benzopyren og andre kendte kræftfremkaldende stoffer.

11. Data fra et boligområde i USA viser, at indholdet af mikroskopiske partikler i luften forøges hurtigst
tidligt på aftenen og at de højeste koncentrationer er tilstede sidst på aftenen (efter kl.23.00).

12. I et amerikansk område beboet af middelklassen, er det vist, at tjærestofniveauerne (PAH) i ejendomme falder sammen med, at nabohusene anvender deres brændeovne og brændesteder om aftenen i fyringssæsonen. Indendørs niveauet udgør i gennemsnit ca. 60% af udendørs niveauet.

13. Den amerikanske EPA organisation (USA's føderale miljøstyrelse) advarer om, at udsættelse for
selv et nanogram PAH øger risikoen for, at vi kan udvikle cancer.

14. Røg fra træ indeholder mere end 200 kemiske produkter og sodpartikler. I spredningen af disse forekommer stort set altid mange partikler, der er i en størrelse, som vil kunne inhaleres. Artiklen, der
redegør for dette forhold kan tillægges stor betydning og bør læses af alle: Environmental Impact of
Residential Wood Combustion Emissions and its Implications, John A. Cooper, APCA Journal,
Vol.30, No.8, August 1980).   Uforbrændt træstøv, der spredes med luften, kan være årsag til irritation
i luftveje, øjne og hud. Indånding af større mængder af sådant støv er i nogle industrier sat i forbindelse
med næsecancer. Det internationale agentur for cancerforskning (LARC) har klassificeret alle former
af træstøv under humane kræftfremkaldende stoffer gruppe 1.

15.  (a). Analyser af trærøg viser partikelstørrelser mellem 0,15 og 0,4 my. Stort set ingen af partiklerne 
er større end 1 my (1 my=1/1000 mm). (b). Burning Issues viser på sin hjemmeside et billede (fotografi)
af træpartikler i lungerne hos en kvinde med  en lungelidelse. Man kan se de mikroskopiske træfibre
som er trængt ind i lungevævet og de skader, de har forvoldt. (c). Partiklerne fra røgforureningen i luften
er så små, at de trænger ind i vore hjem, selv når døre og vinduer er lukkede. Niveauet af luftforureningen
inde i husene er typisk 70% af forureningen i luften uden for.

16. (a). Ifølge EPA er risikoen for at erhverve cancer 12 gange højere ved indånding af brænderøg  sammenlignet med indånding af et tilsvarende volumen af tobaksrøg ved passiv rygning. (b).
Afbrænding af to favne brænde producerer det samme antal mutagene (kræftfremkaldende) partikler
som at køre 13 benzindrevne biler 10.000 mil (hver forbrugende 1 gallon pr. 20 mil) eller ved at køre 2 dieseldrevne  biler 10.000 mil (hver forbrugende 1 gallon pr. 30 mil). Dette viser, at man kan skabe den
mest kræftfremkaldende luft ved at bruge brændeovn, dernæst ved at køre dieselbil og endelig ved at
udsætte andre for passiv rygning.

17. Frie radikaler produceret i brændeovnsrøg er kemisk aktive i 20 minutter, sammenlignet med frie
radikaler fra tobaksrøg, der kun er kemisk aktive i 30 sekunder. Sammenlignet med   tobaksrøg kan de
frie radikaler fra trærøg derfor påvirke os skadeligt  i op til 40 gange længere tid, når de er inhaleret.

18. Dioxin: afbrænding af træ er den tredjestørste kilde til frigørelse af dioxin, når indregnes hele USA..

19. I San Francisco området kunne spares mere end 2 milliarder dollars om året, undgås tusindvis af
alvorlige sygdomstilfælde og spares 400 liv om året, hvis luftforureningen reduceredes. Fyring i en
brændeovn kan påføre naboer udgifter til lægebehandling på 40 dollars om året.

20. Et simpelt forbud mod anvendelse af træ eller begrænsning af fyring med træ må antages at kunne r
edde mange liv for en ringe eller næsten ingen udgift.

21. Undersøgelser på dyr har vist at udsættelse af disse for røg fra brænde ødelægger cellemembraner, undertrykker aktiviteten af makrofager (en gruppe celler der indgår i organismens forsvarsmekanisme), ødelægger epitelceller i respirationsvejsystemet, og yderligere er årsag til forstyrrelser i de biokemiske enzymniveauer.

22. En medicinsk undersøgelse af meksikanske kvinder, der hyppigt havde foretaget madlavning over
åben ild, afslørede beskadigede lunger og forhøjet blodtryk, der var mere alvorlig end tobaksrelateret
kroniske lungelidelser (kronisk obstruktiv lungelidelse).

23. Folk som udsættes for brændeovnsrøg har 2-3 gange højere risiko for at erhverve cancer i mund og
hals. I følge en undersøgelse i Brasilien kan 30% af alle cancertilfælde i disse regioner formentlig tilskrives brændeovnsrøg.

24. I England begyndte man at forlange anvendelse af rent brændstof efter at "UK Clean Air Act" i 1956,
først i London og senere i andre byer og tættere bebyggelser med en røgkontrol- forordning. Dette var en
følge af, at 4.000 mennesker døde under den kraftige London "Smog"-forurening i december 1952. Forbrænding af fast brændsel var en signifikant medvirkende faktor til den ulykkelige hændelse. Denne én-sides forordning har været opretholdt i nu mere end 50 år (Clean Air Legislation in the UK. On Her
Majesty's Service, Dept. of the Environment).

25. "Jeg så en meget kraftig sammenhæng mellem tonsillitis (dårlig hals), hyppige hosteanfald, falsk strubehoste, motionsfremkaldt hvæsende vejrtrækning og fødeallergier på den ene side og udsættelse
for trærøg hos skolebørn på den anden side. Jeg synes, at trærøg er en af de mest skadelige luftforuren-
inger, som vi har her på jorden" (Gerd Oberfeld, Salzburg, Østrig).

26. Den største enkeltkilde til udendørs luftbårne mikroskopiske partikler (PM2,5), som trænger ind i
hjemmene i mange amerikanske byer er naboers brændeovne. Uanset den relativt ringe effekt af ild-
steder ved opvarmning af huse, vil kun et par timers afbrænding af træ om natten i et enkelt hus øge koncentrationen af mikroskopiske partikler i dusinvis af omliggende huse og forårsage PAH koncen-
trationer højere end 2.000 ng/kubikmeter. Disse videnskabelige undersøgelsers vidtrækkende in-
direkte konsekvens for miljølovgivningen har imidlertid endnu ikke bundfældet sig i nationens bevidsthed.
Den bedste måde at reducere påvirkningen af vore børn og familier for de giftige stoffer som forårsager cancer, astma, eller andre lidelser er simple forholdsregler, som ikke beror på milliardstore sundheds- programmer eller komplekse love for at kontrollere den industrielle "punkt- udledning" af giftstoffer. Så
sandelig, at ignorere den indendørs luftforurening og den følgende påvirkning af mennesker, som
nationen gør under de gældende miljølove, er en tragisk  fejltagelse for vore børns helbred og fremtidige generationers livskvalitet.

27. Røg er røg: Røg fra afbrænding af græsstrå fra Kentucky græsmarker indeholder mindst to forskel-
lige typer af organiske produkter, nemlig fenoler og tjære-komponenter. Fenoler synes at være i meget
højere koncentrationer end PAH's. På kort sigt vil inhalation af røg, vurderet ud fra MSDS's information
om giftighed, vise at fenolprodukterne med stor sandsynlighed forårsager akut irritation af lungernes
slimhinder såvel som irritation af øjne og hud. Langtidspåvirkning af PAH-komponenter kan forventes
at være kræftfremkaldende.