Grundet manglende plads i Fanø Ugeblad den 9.oktober 2008, kunne al tekst med links ikke bringes i bladet. Derfor aftalte vi, at jeg lagde det hele ud her.

DEMONSTRATION FOR TILGÆNGELIGHED TIL DET NYE APOTEK

Den 6. oktober var vi en lille gruppe kørestolsbrugere der mødtes på Museumspladsen kl. 10.30, for derefter at køre hen til indgangen til det nye apotek, som ingen af os kan komme ind i. Vi blev smilende mødt af apotekets personale, der bød på kaffe/te og kransekage. Jeg måtte konstatere, at der end ikke var et gelænder at holde fast i op ad trappen, og det er ikke så heldigt. Apotekeren Anne Kahns lovede at få det ordnet. Det er jeg temmelig glad for, fordi hvis en person, der f.eks. lider af svimmelhed, på vej ind på apoteket bliver svimmel, falder og kommer til skade, har vedkomne INGEN FORSIKRINGSDÆKNING!!!, idet INGEN forsikringer dækker skader relateret til sygdom.

Der kan siges meget om den manglende tilgængelighed, og mangel på den diskretion, som man som kunde på et apotek har krav på (hvem har lyst til at diskutere brugen af vaginalcreme midt i Hovedgaden?), men de nedenfor stående regler og vedtagne love, siger vist det, der skal siges om den sag. Med det håber jeg, at der snart kommer orden på sagerne – ellers møder vi da bare op igen foran apoteket, indtil tingene er kommet i lovmæssig stand.

Helle Kongevang

Hele teksten kan læses her: http://www.dk-hoereteknik.dk/uddrag%20fra%20dansk%20standard%20ds%203028.pdf

Uddrag fra Dansk Standard DS 3028:2001

Tilgængelighed for alle

1.1.1 Bygninger der er åbne for publikum

Ved publikum forstås her offentligheden i almindelighed både som mulige kunder og som borgere i samfundet. Kategorien omfatter følgende bygninger:

• Bygninger og lokaler til indkøb, servering, overnatning og anden service som fx

indkøbscentre, forretninger, butikker, hoteller, restauranter, og andre spisesteder, cafeer,

kiosker, offentlige toiletter, feriebyer, vandrehjem, bygninger på campingpladser og lignede.

• Offentlige bygninger som rådhuse og andre offentlige kontorer, statslige eller kommunale.

Etc.

****

Hele teksten kan læses her http://www.handicap.dk/politik/tilgaengelighed/fakta/fysisk/politik

Dansk tilgængelighedspolitik

Det tilgængelighedspolitiske grundlag

Lige muligheder
Det helt overordnede mål for dansk handicappolitik er at skabe lige muligheder for alle, uanset om man har en eller flere funktionsnedsættelser. Det vedtog Folketinget i 1993 (beslutningsforslag B 43). Beslutningsforslaget har siden været rettesnoren på det handicappolitiske område for diverse regeringer.

FN's Standardregler
Samme år tilsluttede Danmark sig FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. Hensigten med standardreglerne er at sikre, at mennesker med handicap, som borgere i deres egne samfund, har de samme rettigheder og forpligtigelser som andre. Reglerne peger på områder af afgørende betydning for handicappedes livskvalitet, for opnåelse af fuld deltagelse og lige muligheder.

Standardreglerne sætter nogle overordnede (men ret konkrete) mål på en række centrale samfundsområder. Reglerne er ikke juridisk, men moralsk forpligtende for medlemslandene - de forudsætter altså et handicappolitisk engagement hos de enkelte lande.

Standardreglerne nævner otte væsentlige indsatsområder, bl.a. uddannelse, beskæftigelse, indkomst og social sikring - og tilgængelighed. Indenfor hvert indsatsområde foreslås en række initiativer.

På tilgængelighedsområdet fokuseres især på Regel nr. 5.

FN’s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede

Regel nr. 5 - FN's Standardregler

Uddrag af FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede

De enkelte lande bør anerkende, at tilgængelighed er alt­afgørende for op­nåelse af lige mu­ligheder i alle områder af sam­fundet. De enkelte lande bør for menneske­r med handicap af en­hver art (a) indføre handlingsprogrammer med henblik på at gøre de fy­siske omgi­velser tilgængelige og (b) træffe foranstalt­ninger til at sør­ge for ad­gang til oplysning og kommunikation.

(a) Adgang til de fysiske omgivelser

1. De enkelte lande bør iværksætte foranstaltninger til at fjer­ne barrierer i de fysiske omgivelser. Disse foran­staltninger bør bestå i at udarbejde standarder og retningslini­er samt at overveje at indføre lovgivning til sikring af tilgængelighed til for­skellige områder i samfundet, for eksempel boliger, bygninger, såvel offentlige som andre transportmidler, gader og andre udendørs omgivelser.

2. De enkelte lande bør sikre, at arkitekter, bygningsingeni­ører og andre, der er fagligt involveret i udformning og konstruk­tion af de fysiske omgivelser, har adgang til de fornødne op­lys­nin­ger om handicappolitik og foranstaltninger til opnåelse af til­gæn­ge­lighed.

3. Krav om tilgængelighed bør lige fra planlægnings­processen indgå i udformningen og kon­struk­tionen af de fysiske omgivelser.

4. Organisationer af mennesker med handicap bør høres, når der udarbejdes standarder og normer for tilgængelighed. De bør ligeledes invol­veres på lokalt plan fra den indledende planlægningsfase, når offentlige anlægs­projekter udarbejdes, for således at sikre maksimal til­gæn­gelighed.

(b) Adgang til oplysning og kommunikation

5. Mennesker med handicap og, hvor det er relevant, deres fami­lier og talsmænd bør på samtlige stadier have adgang til alle oplysninger om diagnoser, rettig­heder og til rådighed væren­de tilbud og programmer. Op­lysningerne bør præsenteres på en måde og i en form, der gør dem til­gængelige for men­nesker med handicap.

6. De enkelte lande bør udarbejde strategier til at gøre op­lys­ningstilbud og dokumenta­tion tilgængelige for forskellige grup­per af mennesker med handicap. For at synshæmmede per­soner kan få adgang til skriftlig oplysning og dokumentation, bør der an­ven­des punktskrift, stor skrift, lydbånd og andre relevante teknolo­gi­ske hjælpemidler. På samme måde bør der anvendes relevante tek­no­lo­gi­ske hjælpemidler i forbindelse med mundtlig oplysning til personer med høretab eller forståelses­vanske­lig­he­der.

7. Det bør overvejes at bruge tegnsprog i undervisningen af døve børn, i deres familier og lokalsamfund. For at lette kommunikationen mellem døve og andre bør der ligeledes stilles tegnsprog­s­tolkning til rådighed.

8. De behov, som mennesker med andre kommunikationshandicap har, bør ligeledes tages i be­tragtning.

9. De enkelte lande bør opfordre medierne, især tv, radio og aviser, til at gøre deres artikler og udsendelser m.v. tilgængelige.

10. De enkelte lande bør sikre, at nye EDB-styrede oplysnings- og servicesystemer, der tilbydes den almene befolkning, enten gøres umiddelbart til­gængelige eller tilpasses, så de er til­gænge­lige for mennesker med handicap.

Hele teksten kan læses på http://www.clh.dk/index.php?id=1030

Folketingsbeslutning B43 fra 2. april 1993 om ligebehandling af handicappede og ikke-handicappede borgere. Folketingsbeslutning om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere

Fremsat af socialministeren (Else Winther Andersen) den 11. december 1992

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 2. april 1993

Uddrag af ”Den fulde tekst”

Folketinget henstiller til alle statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder med eller uden offentlig støtte

- at efterleve princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og

- at tage hensyn til og skabe muligheder for hensigtsmæssige løsninger under hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan komme på tale.

. . . .