VOC'er
Nedenstående sammenfatning er fra AMI dokumentation 2 efter tilladelse af Peder Wolkoff, som ses af følgende mail:
Du er velkommen til at citere det engelske summary på din web side,
forudsat du på behørig vis henviser til AMI dokumentation 2, samt
dens titel og henviser til min tilladelse.
Du må gerne også bruge den danske sammenfatning.
Mvh
Peder Wolkoff (pwo@arbejdsmiljoforskning.dk)
AMI DOKUMENTATION 2
Flygtige Organsike Forbindelser - VOC'er I Indeklimeat*
State-Of-The Science Rapport
Udgivet af Arbejdsmiljøinstituttet, København, 1998
Udarbejdet af
Peder Wolkoff, Ph.D., dr.med./D.Med.Sc
Per Axel Clausen, Ph.D.
Gunnar Damgaard Nielsen, Ph.D., dr.pharm./D.Pharm
SAMMENFATNING
Flygtige organiske forbindelser (VOC'er) findes overalt i indeklimaet. I nye eller renoverede bygninger er en af de betydeligste kilder den primære emission (feks. solventer) fra byggematerialer. I forbindelse med ældning (feks. kemisk eller fysisk nedbrydning) af byggematerialer opstår der en sekundær emission, som kan fortsætte, i den tid materialet bruges. Den sundhedsmæssige betydning at den primære emission kan i en vis udstrækning kontrolleres ved hjælp af den Danske Indeklima Mærkningsordning. Imidlertid mangler der både metoder og systemer, der tager højde for den sekundære emission, som kan påvirke indeklimaet, især den oplevede luftkvalitet, i negativ retning. Der foreligger ikke entydige beviser for, at byggematerialers emission af VOC'er vil kunne medføre sensorisk irritation, såfremt formaldehydemissionen er lav. For de lidet reaktive VOC'er vil det gælde, at størstedelen af befolkningen vil reagere ved koncentrationer svarende til de estimerede irritationstærstærskler, mens kun en begrænset del af befolkningen med en vis sandsynlighed vil kunne reagere ved indeklimarelevante koncentrationer. Opstår der en reaktion, skyldes den snarere lugtindtrykket end slimhindeirritation. For de reaktive (umættede) VOC'er vil situationen være anderledes, fordi de kan reagere med oxidanter (f.eks. ozon) og danne slimhindeirreterende stoffer (feks. hydroxylradikalet). Også byggematerialer med umættet polymerstruktur kan have betydning, da de kan angribes under dannelse af blandt andet slimhindeirriterende stoffer, og nogle af stofferne må formodes at forringe den umiddelbart oplevede luftkvalitet.
Ved at indføre vejledende normværdier baseret på en fyrretyvendedel af grænseværdien opnås en beskyttelse af næsten alle personer i indeklimaet med undtagelse af personer med svær astma. Effekten af blandinger kan som en grov tilnærmelse antages at være additiv for sensorisk irrItation og lungeeffekter. For addition af lugtintensitet gælder generelt, at den er hypoadditiv over tærskelniveau, mens både normal og hyperaddition kan forekomme under tærskelniveau. Der mangler dog mere viden derom, inkl. betydningen af de kognitive effekter for bedømmelse af luftkvaliteten. De data, der er til rådighed om lugttærskler og estimerede irritationstærskler, viser, at lugttærskler sandsynligvis i vid udstrækning er lavere end tærskler for andre sundhedseffekter, bortset fra enkelte kendte VOC'er (feks. isocyanater).