LOGONA - økologisk personlig peje/kosmetik serie indeholdende eteriske olier.
http://www.miljoe.kk.dk/miljoepris - ANNE-SOHPIE FIK MILJØPRISEN 2005 - STORT TILLKYYE
For efterhånden mange år siden fandt jeg produkterne fra Logona i en økologisk butik i København (dengang jeg boede dér). Efter meget kort tid holdt de ophørsudsalg for produkterne, da de havde valgt at føre en anden linie - ØV. Heldigvis havde jeg købt lidt til mit lager, men det slap jo også op.
En dag, da Mikael og jeg var en tur inde omkring Strøget - nærmere betegnet Rosenborggade - kom vi forbi den økologiske frisør Zenz. I vinduet var der en reklame for Logona produkterne. DET blev jeg meget glad for.
Jeg afprøvede nogle flere af produkterne, og Anne-Sofie (ejeren af Zenz) er meget flink til at lave testers på de produkter, der ikke findes testers på. På den måde har jeg fået udvidet mit sortiment betydeligt.
Til mit hår bruger jeg humle-honning shampoo og Gingo Hair Repair Shampoo og så en hårkur med silkeprotein. Inden jeg for et år siden prøvede humle-honning shampooen, var mit hår noget tyndt, slidt og glansløst. Nu føles det igen som om, der er lidt mere hår på hovedet, og mit hår ser igen ud som om det er i live. Så bruger jeg en balsam med jojoba og en med hvedeprotein - de er begge meget lækre. Min favorit er den med hvedeprotein. Jeg bruger også en balsam spray, der får håret til at beholde fugtigheden. Så bruger jeg en kokosolie med E-vitamin i til at sætte håret med, og det sidste nye hit er en hårgele fra herre-serien. Den er rigtig god, og MEGET drøj - hvilket iøvrigt er et kendetegn for alle produkterne.
Til kroppen bruger jeg produkter fra en serie der hedder Aktiv Pleje, der findes i scrub, badegelé, bodylotion og en deodorantstift - og så en badeolie, som jeg ikke har prøvet, da jeg ikke har badekar - men det er en lækker serie. - Så bruger jeg fra en serie der hellder Intensiv Pleje brusebalsam (det føles som at vaske sig i creme) og den tilhørende bodylotion. En eksklusiv, MEGET lækker serie, som føles som ren forkælelse, når man bader og smører sig med de produkter. Den dufter sart af abrikos.
Til ansigtet bruger jeg serien Clear Skin. Brugen af denne serie har betydet, at huden i mit ansigt er blevet SÅ pæn. Serien består af : Renseskum, ansigts scrub, skin tonic og fugtighedscreme. Hovedingredienserne i serien er salvie og mint. Derudover bruger jeg af og til en vitamincreme med lindeblomst. Den giver ekstra fugtighed, og med den vind vi har her på Fanø, er den rigtig god som ekstra pleje.
Udover alle disse produkter har jeg en del øjenskygger, creme til under makeuppen, pudder, rouge, læbepenne, øjenblyanter, mascare og nogle rigtigt flotte læbestifter.
Nu har Anne-Sofie lavet en hjemmeside, hvorfra man kan købe, foreløbigt kun nogle af produkterne. Siden finder du her. Det er så snedigt, at man kan bestille produkter, som bliver sendt til en anden adresse, end din egen, hvis du f.eks. gerne vil give et produkt som gave, men ikke har muligheden for at komme ind til Rosenborggade. Hvis du gerne vil købe nogle produkter, du ikke finder på hjemmesiden, så ringer du bare til Zenz, så sender de MEGET GERNE produkterne til dig.
Må jeg ønske dig en rigtig god fornøjelse - og husk, at hvis du er i tvivl om, om du kan tåle produktet, så laver Anne-Sofie meget gerne en test til dig. Det er sådan, at hos Zens arbejder KUN mennesker, der er blevet syge af at arbejde med de almindelige produkter, og derved har fået astma, allergi eller andre ting. Så man er bekendt med problematikken omkring det med at kunne tåle/ikke tåle - så hold dig ikke tilbage - ingen vil synes, at du er mærkelig, bare fordi du ikke er sikker på, om du kan bruge dette eller hint.